Nyt kontor

on

Kære alle. I forbindelse med at Iben og jeg har flyttet kontoret fra Hundige til Hirtshals, er vi blevet klogere. Ja, vi ved det. Vi troede heller ikke, at det kunne lade sig gøre, men tiden skulle vise os anderledes. Vi har fået lavet en online backup på alle vores filer og systemfiler fra kontoret. Dette betyder at vi fra ethvert sted kan gå online og arbejde derfra. Dette er noget nær det fedeste, jeg selv har set – for pludselig blev livet som sælger langt lettere. Jeg kan nu sidde ude ved kunderne og med en præsentation, jeg ikke engang har med – for den er altid med mig. Jeg lever nemlig online. Det eneste, jeg skal bruge, er en Internet forbindelse hos kunden og så kører bussen, som det siges.

Herudover har vi ikke længere noget liggende internt – så hvis uheldet er ude – der kan være skybrud igen eller brand, ja, så ligger det hele – og alt vores arbejde – stadig til rådighed. Nemlig online. Det eneste, der kan gå tabt, er skallen eller hylsteret om man vil, og det kan jo altid erstattes af et nyt. Så længe vi ikke taler mennesker. Vores hylster kan ikke erstattes. Hvis det går i stykker går hele vores online backup også i stykker, idet der her er tale om menneskets hjerne.

Ja, vi har gjort os nogle tanker om dette. Det var i øvrigt bare super lækkert at få det hele væk fra kontoret. Vi hoster ikke længere noget selv og vi har ikke de store servere stående i bryggerset nu. Nu er vi gået med på 3.0 eller hvad det nu end hedder og der er dælme styr på tingene.

online backup
Billede fra onlinebackupsreview.com

Vi kan anbefale jer alle at gøre det samme. De fleste andre erhvervsdrivende er allerede skiftet over til dette nye koncept, men vi er jo nok ikke de sidste. Hvis I vil høre mere om hvordan, det fungerer med det hele – så bare send en mail eller skriv til os her på bloggen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *