Hypnose mod inkarneret ryger

Vil du også gerne stoppe med at ryge? Jeg er en mand på 35 som har røget siden jeg var 14, altså mere end halvdelen af mit liv. Igennem årene har jeg prøvet at stoppe flere gange, men jeg er af en eller anden årsag altid faldet i igen. Da jeg åbenbart har rygrad som en vandmand måtte jeg ud og finde et alternativ, som kunne hjælpe mig med at kvitte smøgerne. I min søgen på alternative behandlinger kom jeg ind over hypnose. Det er ikke noget jeg har troet på tidligere, da den hypnose jeg har set altid, har virket som noget dårligt skuespil. Alligevel tog jeg chancen og tog forbi Shin Hypnose i Hillerød.

Når man er skeptisk fra start, som jeg var, skal man lige bryde sin egen barriere og blive lidt åbensindet. Så da jeg kom derned, var det ja-hatten på og være åben for muligheden. Det værste der kunne ske, var vel at det ikke virkede? Jeg blev modtaget af Annette, som var en sød og imødekommende person der satte mig lidt ind i hvad hypnose er for noget og hvad jeg kunne forvente. Her fandt jeg ud af at hypnose ikke er en mirakelkur mod dårligdomme, men et redskab til at arbejde med det underbevidste. I mit tilfælde er den dårlige vane med smøger det som ulmer i min underbevidsthed. Den dårlige vane med lige at ryge mens man venter på bussen eller en ven man har en aftale med.

Efter hypnosen var det svært at sige om det havde virket da jeg ikke følte den store forandring og engle komme ned fra himlen. Alligevel blev jeg overrasket da jeg forlod klinikken – den der rygetrang der plejer at være når jeg forlod et sted efter ikke at have røget i 2 timer var minimal, og næsten forsvundet. Jeg droppede smøgen inden jeg hoppede ind i bilen og kørte hjem over.

Der er nu gået 3 uger siden jeg var forbi Shin Hypnose i Hillerød, og jeg har ikke røget siden! Hvad det er, ved jeg ikke, men der er noget der har ændret sig. Trangen er der ikke mere, og jeg tænker nærmest ikke over at ryge! Det er faktisk tæt på at føles som om jeg aldrig har røget. Det er altså en fantastisk oplevelse. Jeg er som et nyt menneske, og den kredit skal alligevel gå til Annette Dich! Super oplevelse, og helt klart pengene værd. Hvilket også betyder at der skal lyde en stor tak herfra… Pengene jeg brugte på behandlingen, har allerede tjent sig selv hjem. Har du problemer med at kvitte cigaretterne, så tag lige og overvej muligheden for hypnose!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *